21. december 2016

Opskrift: Nemme og lækre morgenboller med risengrød

Holder din bager lukket i juledagene, må du jo selv bage dit morgenbrød. Her får du opskriften på nogle supernemme og superlækre morgenboller med risengrød. Det er risengrød, som gør bollen blød. Gem en klat, når du laver risalamande. Så er du klar, når der skal bages morgenbrød med en smag af jul. OBS: Dejen skal laves, dagen før du skal bruge bollerne!
8. december 2016

Opskrift: Engleknapper – småkager, der smager, så englene synger

Vil du prøve en anderledes småkage her til jul? En festlig og flot småkage, der smager, så englene synger? Hjemme hos mig kalder vi dem engleknapper, og de er julens favorit. Engleknapperne har overhalet alle klassikerne indenom. Det er ikke jul uden dem.
1. september 2016

TEMA: Put grød i dit brød – Havregrødsboller

At bage med grød er en gammel tradition. De gamle rester af grød blev brugt. Og samtidig fik man et dejligt svampet brød. Du behøver dog ikke spise grød for at få en rest, du kan bage med. Lav bare en frisk grød – lad den køle af – og så er du klar til at bage.
5. juli 2016

Opskrift: Lækker rugbrødskonfekt med tranebær og chokolade

Savner du en lækker og anderledes snack, som samtidig ikke er alt for usund? Så kommer du hurtigt til at forelske dig i denne skønne rugbrødskonfekt med tranebær, rosiner og chokolade. Rullet i hakkede hasselnødder. Den ene tager den anden og derefter også den tredje. Så uimodståelige er de her små konfektkugler af rugbrød. Og lige så nemme de er at spise, lige så nemme er de faktisk at lave. Og det er jo meget heldigt. Du får opskriften her!
23. maj 2016

Opskrift: Bag dine egne kammerjunkere

Det er nemt, det er friskt, og det lander ikke så tungt. Det er lige, hvad vi har lyst til på en varm sommerdag. Koldskål og kammerjunkere er grillens store konkurrent, når der er sommer i kalenderen og på terrassen. Har du nogensinde prøvet at bage dine egne kammerjunkere? De små, sprøde og søde flydere til danskernes favoritspise om sommeren er meget nemme at lave, og så smager de skønt. Her er en enkel opskrift til ca. 150 stk., så du har til et par portioner.
27. april 2016

Forkæl din mor med hjemmebagte boller

På søndag er det mors dag. Vil du forkæle hende med lune og lækre hjemmebagte boller, så får du her opskriften, der gør dig til mors favorit! Bagt med italiensk mel og fyldt med skønne frø og kerner. Perfetto! Opskriften er ikke spor kompliceret, men du skal begynde dagen før for at få det bedste resultat.
10. april 2016

Opskrift: Sådan laver du varme hveder med fuldkorn

Store Bededag nærmer sig – og det samme gør de varme hveder, som vi traditionen tro spiser aftenen før Store Bededag. Hvert år langer danske bagere ca. 2.000.000 varme hveder over disken, men i år behøver du ikke stille dig i kø hos din lokale bager. For du kan da bage dem selv! Her får du en opskrift på nogle lækre hvedeknopper med fuldkorn, som er et lidt sundere alternativ til den mere traditionelle hvide hvedeknop. Ud over at være sundere smager fuldkornshvedeknopperne også himmelsk.