logo_nytlogo_nytlogo_nytlogo_nyt
  • Forside
  • Jeres underviser
  • Tips & opskrifter
  • Forside
  • Jeres underviser
  • Tips & opskrifter
Kontakt
✕

Opskrift: Lækker rugbrødskonfekt med tranebær og chokolade

Torben Busch
Lækker rugbrødskonfekt med tranebær og chokolade
Gå til opskrift Udskriv

Savner du en lækker og anderledes snack, som samtidig ikke er alt for usund? Så kommer du hurtigt til at forelske dig i denne skønne rugbrødskonfekt med tranebær, rosiner og chokolade. Rullet i hakkede hasselnødder.

Den ene tager den anden og derefter også den tredje. Så uimodståelige er de her små konfektkugler af rugbrød. Og lige så nemme de er at spise, lige så nemme er de faktisk at lave. Og det er jo meget heldigt. Du får opskriften her!

Lyder 150 stk. af mange, så bare vent til du smager; de skal nok hurtigt få ben at gå på. Ellers kan du faktisk bare fryse de ubagte dejkugler ned, så er de klar til at komme i ovnen, næste gang lysten melder sig. De skal dog lige stå 1 times tid ved stuetemperatur, inden du bager dem. Så bliver de bedst!

Server den friskbagte, grove og søde snack som velkomst eller som alternativ til slikskålen fredag aften.

Lækker rugbrødskonfekt med tranebær og chokolade

Lækker rugbrødskonfekt

Udskriv
Arbejdstid 30 minutter min
Bagetid 8 minutter min
Ret Rugbrød, Snack
Køkken Nordisk
Antal 150 stk.

Udstyr

  • Røremaskine
  • Ovn

Ingredienser
  

  • 500 g vand (28ºC)
  • 500 g Valsemøllen Økologisk Solsikkerugbrødsblanding
  • 3,5 g tørgær
  • 75 g rosiner
  • 75 g tørrede tranebær
  • 75 g bagefaste chokoladedråber
  • 500 g hakkede hasselnødder (til at rulle brødkuglerne i)

Sådan gør du
 

  • Rør vand, Valsemøllen Økologisk Solsikkerugbrødsblanding og tørgær sammen i en røremaskine i 10 minutter.
  • Tilsæt rosiner, tranebær og chokoladedråberne og du rører yderligere i 3 minutter.
  • Hæld de hakkede hasselnødder ud i en bradepande.
  • Kom rugbrødsdejen i en sprøjtepose, og sprøjt små stykker på ca. 6-8 g ud og ned i bradepanden.
  • Tril stykkerne rundt i de hakkede hasselnødder.
  • Placer de små stykker på en bageplade med bagepapir på.
  • Bages ved 220°C i almindelig ovn og 210°C i varmluft ovn i ca. 8 min.
Del
70

Se også

Brød sauerkraut – jo, den er god nok!
27. maj 2021

Opskrift: Brød med sauerkraut – sehr schön!


Læs mere
Venø-rugbrød med malt og poppede rugkerner
25. april 2021

Opskrift: Hurtigt surdejsrugbrød med mørkt malt


Læs mere
Opskrift på bløde og søde Svanø-boller
26. november 2020

Opskrift: Søde, bløde og mildt krydrede boller


Læs mere

Opskrifter & bagetips

  • Mine bagetips
  • Alle opskrifter
    • Boller/brødstykker
    • Brød
    • Brød med grød
    • Rugbrød
    • Langtidshævet
    • Snack
    • Kage
    • Sæson
    • Småkager
    • Kransekage

BLIV MESTERBAGER I BRØD

Book mig til en masterclass i brødbagning hos jer.
For større og mindre grupper. For virksomheder og private.
Send mig en forespørgsel, hvis du vil vide mere.

LÆRATBAGE.DK

v. Torben Busch

KONTAKT

kontakt@laeratbage.dk

ARKIV

Se tips og opskrifter

© 2016- LÆRATBAGE.DK

    Kontakt