logo_nytlogo_nytlogo_nytlogo_nyt
  • Forside
  • Jeres underviser
  • Tips & opskrifter
  • Forside
  • Jeres underviser
  • Tips & opskrifter
Kontakt
✕

Forkæl din mor med hjemmebagte boller

Torben Busch
Gå til opskrift Udskriv

På søndag er det mors dag. Vil du forkæle hende med lune og lækre hjemmebagte boller, så får du her opskriften, der gør dig til mors favorit! Bagt med italiensk mel og fyldt med skønne frø og kerner. Perfetto!

Opskriften er ikke spor kompliceret, men du skal begynde dagen før for at få det bedste resultat.

Til bollerne her skal du bruge en italiensk hvedemelstype, der hedder Tipo 00. I Føtex og Bilka kan du bl.a. finde Tipo 00 fra Valsemøllen, som også indimellem er at finde på spothylderne i forskellige discountsupermarkeder. Du behøver derfor ikke rejse til italien og tilbage igen for mammas skyld.

Hvad er Tipo 00?

Tipo 00 er kort fortalt fint formalet hvede – efter italienske traditioner. Det giver dig saftige brød med den sprødeste skorpe og masser af bid. Melet har et højt glutenindhold, mens den fine formaling betyder, at melet lettere optager vand, hvilket giver en elastisk dej.

– OBS! Bages over 2 dage –

 

Magnifikke morsdagsboller

Udskriv
Arbejdstid 40 minutter min
Hæve/hviletid 1 day d
Bagetid 18 minutter min
Ret Boller/brødstykker
Køkken Italiensk, Nordisk
Antal 10 stk.

Udstyr

  • Røremaskine
  • Ovn

Ingredienser
  

  • 25 g sesam (ristes)
  • 25 g solsikkefrø (ristes) + lidt ekstra til drys
  • 25 g græskarkerner (ristes)
  • 375 g vand
  • 50 g olivenolie + lidt ekstra til at smøre med
  • 500 g Tipo 00-mel
  • 25 g chiafrø
  • 7 g madkulør
  • 15 g gær
  • 15 g havsalt

Sådan gør du
 

Dag 1

  • Rist sesam, solsikkefrø og græskarkerner i ovnen i 8 min. ved 190°C. Lad dem køle af.
  • Vandet tempereres, så dejtemperaturen ender på ca. 25°C.
  • Ælt alle ingredienser sammen med dejkrog ved mellem hastighed i 15 minutter.
  • Kom dejen i en beholder/skål, der er smurt med olivenolie. Sæt låg på/film over og sæt dejen på køl (5°C) til dagen efter.

Dag 2

  • Tag dejen ud af køleskabet, men lad den stå i beholderen/skålen.
  • Gør dine hænder våde og form bollerne forsigtig direkte fra beholderen/skålen – i lige store stykker a ca. 100 gram.
  • Læg bollerne på en bageplade og drys med solsikkefrø
  • Bag bollerne med det samme ved 230 °C i alm. ovn/ 210 °C i varmluft i ca. 18 min.
Del
29

Se også

Brød sauerkraut – jo, den er god nok!
27. maj 2021

Opskrift: Brød med sauerkraut – sehr schön!


Læs mere
Venø-rugbrød med malt og poppede rugkerner
25. april 2021

Opskrift: Hurtigt surdejsrugbrød med mørkt malt


Læs mere
Opskrift på bløde og søde Svanø-boller
26. november 2020

Opskrift: Søde, bløde og mildt krydrede boller


Læs mere

Opskrifter & bagetips

  • Mine bagetips
  • Alle opskrifter
    • Boller/brødstykker
    • Brød
    • Brød med grød
    • Rugbrød
    • Langtidshævet
    • Snack
    • Kage
    • Sæson
    • Småkager
    • Kransekage

BLIV MESTERBAGER I BRØD

Book mig til en masterclass i brødbagning hos jer.
For større og mindre grupper. For virksomheder og private.
Send mig en forespørgsel, hvis du vil vide mere.

LÆRATBAGE.DK

v. Torben Busch

KONTAKT

kontakt@laeratbage.dk

ARKIV

Se tips og opskrifter

© 2016- LÆRATBAGE.DK

    Kontakt