Opskrift: Tre fori med soltørrede tomater og basilikum

Skal du bruge et lækkert brød til festlige lejligheder – det kan være som tilbehør til tapas, pølsebord eller blot med en lækker pesto eller god olivenolie, så prøv dette italienske brød kaldet tre fori.
På italiensk betyder ‘tre fori’ ganske enkelt tre huller. På billedet kan du sikkert se hvorfor. De tre huller gør brødet ekstra dekorativt på din buffet eller dit pølsebord – og kombinationen af det italienske Tipo 00-mel, durummel, soltørrede tomater og basilikum giver brødet sin skønne smag.
>> OBS: Brødet laves med en ‘poolish’ – en fordej, som skal stå natten over.<<
TIP: Har du ikke en klassisk italiensk stenovn derhjemme, kan du i stedet bage brødet på din grill.

Tre fori – skønt italiensk madbrød
Udstyr
- Røremaskine
- Husholdningsfilm
- Pensel
- Ovn/grill
- Evt. bagestål
Ingredients
Dag 1: Poolish/fordej
- 100 g Tipo 00-mel
- 50 g durummel
- 1 g gær
- 150 g vand (25ºC)
Dag 2: Brøddej
- 300 g poolish (fra dagen før)
- 200 g Tipo 00-mel
- 100 g durummel
- 10 g salt
- 5 g gær
- 15 g frisk basilikum (grofthakket)
- 15 g soltørrede tomater (grofthakkede)
- 175 g vand (25ºC)
Instructions
Poolish
- Ælt alle ingredienser sammen i 5 minutter.
- Dæk dejen til med husholdningsfilm og lad den stå fremme på køkkenbordet til dagen efter.
Brødet
- Ælt alle ingredienser sammen med dejkrog i ca. 10-15 minutter, til dejen slipper skålens kanter og ser silkeblød ud.
- Lad dejen hvile i 15 minutter, tildækket med husholdningsfilm eller plastic over.
- Del nu dejen i to lige store stykker (a 400 g).
- Slå hvert stykke sammen til et brød på ca. 30 cm. og tryk det lidt fladt.
- Læg de to brød på en bageplade med bagepapir på.
- Skær tre fordybninger på skrå, og træk hullerne lidt ud.
- Stil brødene til hævning et lunt sted i 60 minutter, tildækket med husholdningsfilm eller plastic over.
- Bag brødene ved 230°C i en almindelig ovn og 220°C i varmluft ovn i ca. 20-25 minutter.
- Pensles godt med sammenpisket æg lige efter bagning.
Notes
Du kan også bage dine tre fori-brød på grillen
Herunder kan du læse, hvordan du kan bage dine tre fori- brød på grillen. Din grill er nemlig perfekt til bagværk – det kan du lære mere om på Lær at bages grillevent. Uanset om du bruger kul- eller gasgrill, får du et vidunderligt resultat. Sådan bager du brødene på din GASGRILL- Varm grillen op til ca. 250°C med både direkte og indirekte varme.
- Læg din bagesten eller dit bagestål midt på grillristen.
- Sluk nu for brænderen, der er direkte under bagestålet/-stenen.
- Bag brødene i ca. 15 min – undgå at løfte låget under bagning.
Det kan dog være nødvendigt at vende brødene under bagningen.
- Læg din bagesten eller dit bagestål midt på grillristen.
- Varm grillen op til ca. 250°C med indirekte varme.
- Bagepapiret med brødstykkerne lægges på bagestålet/-stenen.
- Bag brødene i ca. 15 min – undgå at løfte låget under bagning.
Det kan dog være nødvendigt at vende brødene under bagningen.