Opskrift: Ølandsknækbrød – perfekt til ost og snacks

Tynde, sprøde knækbrød fyldt med korn og kerner, som knaser og giver smag. De er perfekte til ost og som en nem snack med enten noget sødt eller noget salt på toppen.
I denne opskrift bruger jeg kun fuldkornsmeltyper, som både giver smag og tyngde til knækbrødene.
TIP: Skær knækbrødene – fx med et pizzahjul – inden bagning, så er de nemmere at dele i pæne stykker bagefter.

Ølandsknækbrød – tyndt, sprødt og lækkert!
Ingredienser
- 100 g havregryn
- 100 g chiafrø
- 100 g sesamfrø
- 100 g græskarkerner
- 100 g solsikkefrø
- 150 g fuldkornsølandsmel
- 75 g fuldkornsspeltmel
- 1 tsk bagepulver
- 2½ tsk salt
- 250 g vand
- 75 g olivenolie
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser sammen.
- Tilsæt vand og olie og rør blandingen godt sammen.
- Del dejen i to stykker.
- Form hvert stykke til en rund kugle.
- Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir.
- Løft bagepapiret med den udrullede dej over på en bageplade.
- Træk det øverste stykke bagepapir forsigtigt af.
- Skær knækbrødene i den ønskede størrelse med et pizzahjul eller en kniv.
- Bag knækbrødene i en forvarmet ovn ved 200°C i ca. 20 minutter, til knækbrødene er gyldne.