23. maj 2016

Opskrift: Bag dine egne kammerjunkere

Det er nemt, det er friskt, og det lander ikke så tungt. Det er lige, hvad vi har lyst til på en varm sommerdag. Koldskål og kammerjunkere er grillens store konkurrent, når der er sommer i kalenderen og på terrassen. Har du nogensinde prøvet at bage dine egne kammerjunkere? De små, sprøde og søde flydere til danskernes favoritspise om sommeren er meget nemme at lave, og så smager de skønt. Her er en enkel opskrift til ca. 150 stk., så du har til et par portioner.
27. april 2016

Forkæl din mor med hjemmebagte boller

På søndag er det mors dag. Vil du forkæle hende med lune og lækre hjemmebagte boller, så får du her opskriften, der gør dig til mors favorit! Bagt med italiensk mel og fyldt med skønne frø og kerner. Perfetto! Opskriften er ikke spor kompliceret, men du skal begynde dagen før for at få det bedste resultat.
10. april 2016

Opskrift: Sådan laver du varme hveder med fuldkorn

Store Bededag nærmer sig – og det samme gør de varme hveder, som vi traditionen tro spiser aftenen før Store Bededag. Hvert år langer danske bagere ca. 2.000.000 varme hveder over disken, men i år behøver du ikke stille dig i kø hos din lokale bager. For du kan da bage dem selv! Her får du en opskrift på nogle lækre hvedeknopper med fuldkorn, som er et lidt sundere alternativ til den mere traditionelle hvide hvedeknop. Ud over at være sundere smager fuldkornshvedeknopperne også himmelsk.