Sandwichbollen her er lavet med en grød med både havregryn og hampefrø. Der er også den glutenrige tipo 00-mel, som er fremstillet efter italienske traditioner. Og på toppen smører du en rugmelsblanding. Til sammen giver det en saftig bolle med en dejlig sprød skorpe. Put lige præcis det fyld mellem over- og underbollen, som du foretrækker. Så har du et skønt og mættende måltid.
Arbejdstid20 minuttermin
Hæve/hviletid1 timet20 minuttermin
Bagetid20 minuttermin
Servings: 6stk.
Udstyr
Gryde
Røremaskine
Ovn
Ingredienser
Til grøden
75ghavregryn
50ghampefrø
10ghonning
275gvand
Til brødet
den afkølede grød
250gTipo 00-mel(fx fra Valsemøllen)
120gvand
25golie
15gtørgær(3 tsk)
12ggroft salt(1,5 tsk)
Til toppen (røres sammen mindst 30 min. før brug)
100grugmel
100gvand
Sådan gør du
Kog grøden i to minutter og lad den køle ned.
Temperer vandet, så dejtemperaturen ender på 26-27°C
Den afkølede grød æltes sammen med de andre ingredienser. Brug en dejkrog og sæt røremaskinen til mellem hastighed. Dejen skal slippe skålens kanter og se silkeblød ud.
Lad den hvile tildækket i 30 minutter i en beholder/skål.
Hæld dejen ud på et let meldrysset bord.
Del dejen i 6 lige store stykker og placer stykkerne på en bageplade med bagepapir.
Lad sandwicherne hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.
Pensles med dekorationsmassen og drysses med sigtet hvedemel.
Bages ved 230°C i almindelig ovn og 220°C i varmluft ovn i ca. 20 min.
Noter
Dejtemperatur er en enormt vigtig faktor, når det kommer til bagning. Det er bl.a. noget af det, du lærer på et bagekursus hos Læratbage.dk