Det er ikke tilfældigt at jeg har givet bollerne det navn. Det kan nemlig godt være en udfordring, når en dej kun hæver på surdej (og ingen gær). Som udgangspunkt kræver det, at du har en rigtig god surdej. Og det færdige resultat er besværet værd: Lækre, fugtige og luftige boller med masser af smag.
Arbejdstid35 minuttermin
Hæve/hviletid12 timert
Bagetid15 minuttermin
Servings: 12stk.
Udstyr
Surdej
Røremaskine
Ovn
Evt. bagestål eller -sten
Ingredienser
100ghjemmelavet surdej
200gøkologisk ølandshvede
300gøkologisk hvedemel
15ggroft salt(tilsættes til sidst)
500gvand(tilsættes ad to omgange)
evt. flagesalt til topping
Sådan gør du
Vandet tempereres til 8°C.
Alle ingredienser (minus de 15 g salt og 100 g af vandet) æltes sammen med spade/spartel ved mellem hastighed i ca. 12–15 min. Dejen skal se silkeblød ud.
Dejen æltes nu 5 minutter mere, og nu tilsættes de sidste 100 g vand lidt efter lidt. På den måde kan vandet blive optaget i dejen.
Når vandet er optaget i dejen, tilsætter du de 15 g salt, og dejen æltes yderligere 2 minutter.
Dejen skal være våd – men det er vigtigt, at den er sammenhægende og ser silkeblød ud.
Kom dejen i en beholder/skål, der er smurt med olie. Sæt låg eller husholdningsfilm over – det må dog ikke slutte helt tæt! Lad den stå ved stuetemperatur i ca. 12 timer (eller til dejen er hævet til dobbelt størrelse).
Efter 12 timer hældes dejen forsigtigt ud på køkkenbordet, som er smurt med olivenolie.
Form dejstykker a ca. 90 gram med en dejdeler.
Drys evt. med flagesalt.
Bag bollerne med det samme ved 250°C i almindelig ovn og 240°C i varmluftsovn i ca. 15 min. – gerne på en bagesten eller stålplade.